0
0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Bamboo-serien

NATURLIG VELVÆRE MED UNDERTØJ AF BAMBUS


Med undertøjsserien Bamboo, fremstillet af bambusfibre, har vi hos OCEAN taget hul på et nyt og meget bæredygtigt kapitel inden for beklædning.

Undertøj af bambusfibre er silkeagtigt blødt og føles yderst behageligt mod huden. Det er svedabsorberende og meget åndbart, og tilmed er det aktivt bakteriedræbende på grund af bambusens naturlige egenskaber. Bambus indeholder et naturligt aktivstof, ”Bamboo-kun”, som i naturen gør planten særligt modstandsdygtig overfor bakterieangreb. Aktivstoffet beholder sin effekt i bambusfibrene, som anvendes til tøj, og de færdige tekstiler bevarer derfor i princippet bambusplantens naturlige beredskab mod bakterier. I praksis betyder det f.eks., at problemer med menneskelig svedlugt er så godt som elimineret; aktivstoffet nedbryder de lugtende bakterier, og resten af sveden absorberes i tøjet. De enkelte stykker beklædning har en silkeagtig blødhed og glans, og selv efter mange timers brug føles tøjet blødt og behageligt at have på. Bamboo-serien er et virkeligt godt alternativ til folk med fysisk arbejde og mennesker i det hele taget. Fibrene tillader huden at ånde, og tøjet passer til både sommer og vinterbrug.


BAMBOO FRA OCEAN ER BÆREDYGTIGT OG SVEDTRANSPORTERENDE UNDERTØJ, DESIGNET TIL DEN FYSISK AKTIVE PERSON 


Design og produktudvikling af hele Bamboo-serien er foregået på kontoret i Herning - Ocean Textile Group A/S, mens produktionen sker hos faste samarbejds- partnere i udlandet. Produktserien som består af en Bamboo langærmet undertrøje og Bamboo lange underbukser kan købes hos vores forhandlere verden over.


Bambus til tekstilbrug tog sin begyndelse i slutningen af 1990’erne, men først inden for de seneste år har det for alvor vundet udbredelse. Bambusfibre anvendes med succes til f.eks. sengetøj, hvor netop de antibakterielle egenskaber sammen med den ekstreme blødhed gør det eftertragtet. Et forsøg, udført i 2003 af China Industrial Testing Center, viser at bambusstof i løbet af 24 timer har nedbrudt 99,8 procent af de bakterier, der påføres stoffet.

FAKTA OM BAMBUS
Bambus er i familie med græs og er en af jordens mest bæredygtige ressourcer. Den kan vokse helt op til 60 cm om dagen, nogle gange mere. Den spreder sig hurtigt og planter sig selv, og kræver således ikke genplantning efter høst. Den kræver næsten ingen vanding, dyrkes uden brug af kemikalier, og dyrkning af bambus er i dag en vigtig indtægtskilde for store befolkningsgrupper især i Asien. I øvrigt producerer en bambusplantage godt en tredjedel mere ilt end en tilsvarende mængde træer, og bambus er i høj grad med til at nedbringe klodens CO2-belastning.
Katalog

Udforsk vores produkter i det nyeste 2019 katalog

Se vores Katalog her
Find Forhandler

Find din nærmeste Ocean forhandler.

Søg her
Ocean quality rainwear

We keep you safe and dry

High level of customer care

B2B-shop and quick delivery

Passion and Respect

Ocean rainwear & workwear