0
0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Hvad er forskellen på vandtæt og vandafvisende regntøj?

Betyder vandtæt og vandafvisende det samme? Eller har de hver deres betydning? Og hvordan kan man egentlig kende forskel på disse to begreber? Bliv klogere på det her.


Når det drejer sig om regntøj og arbejdstøj, der beskytter mod vand, er det vigtigt at kende til de forskellige egenskaber som tøjet har. Vandtæt og vandafvisende er to vidt forskellige begreber, som har hver deres betydning.

Når vi taler om vandafvisende regntøj, handler det om, hvorvidt vandet fra regnen afvises fra regntøjet. Vandafvisende tøj har den egenskab at beskytte mod vand, samtidigt med at det er meget åndbart. Materialerne som anvendes i vandafvisende tøj, får vandet til at danne dråber på tøjets overflade, i stedet for at det danner pletter.

Før der er tale om at et produkt er vandafvisende, skal der være et vandsøjletryk på mindst 2.000 mm til 5.000 mm (Læs betydningen af vandsøjletryk nederst på siden her). Der er derfor tale om vores åndbare regntøj. Det er regntøj, som bruges af alle familiens medlemmer i både hverdagene og weekenderne.

Vores åndbare regntøj med Poratex og Poratex Premium membraner sikrer, at vandet holdes ude, samtidig med at kroppens varme og sved, kan ånde ud gennem beklædningen. Men intet åndbart regntøj er 100% vandafvisende, og ved kraftige byger vil materialet ikke kunne klare presset fra vandet, og det vil sive sig igennem materialet. Derfor er vandafvisende regntøj bedst at vælge, når man er relativt lidt udendørs og når det småregner.

Vandtæt regntøj er derimod noget andet. Vandtæt regntøj forhindrer, at vandet trænger sig igennem materialet. For at der er tale om, at noget af vores regntøj er vandtæt, skal der være tale om et relativt højt vandsøjletryk. Vores PU-regntøj har et vandsøjletryk fra 5.000 mm til 20.000 mm. Dette regntøj er egnet til, hvis man gerne vil undgå at blive våd ved vedvarende eller kraftig regn, og samtidig gerne vil holde sig tør. Vores PVC-regntøj har et vandsøjletryk fra 20.000 mm og over, og dette er regntøj, som er velegnet til, hvis man opholder sig ude i barske vejrforhold i en længere tidslængde.

Overordnet set sørger vandtæt regntøj for, at du holder dig tør, så vandet fra regnen ikke trænger igennem materialet. Men igen er intet PVC- eller PU-regntøj 100% vandtæt, men jo højere vandsøjletrykket er, jo mere vandtæt vil materialet være.

Så forskellen på disse to begreber er dermed, at vandafvisende regntøj sørger for at vandet passerer gennem overfladematerialet, ved at danne dråber på overfladen. Vores vandtæt regntøj sørger derimod for, at vandet ikke trænger sig igennem tøjet, og sikrer dermed at du forbliver tør. Kig derfor altid efter vandsøjletrykket, for at finde det regntøj som opfylder netop dit behov.

Du kan læse mere omkring vandsøjletryk og vores regntøj her.
Katalog

Udforsk vores produkter i det nyeste 2019 katalog

Se vores Katalog her
Find Forhandler

Find din nærmeste Ocean forhandler.

Søg her
Ocean quality rainwear

We keep you safe and dry

High level of customer care

B2B-shop and quick delivery

Passion and Respect

Ocean rainwear & workwear